Nyheder

Det betyder ALT for mig at have et arbejde

Da 49-årige Malene Gjerlufsen i 2017 fik en blodprop i hjernen som en følge en hofteoperation, blev hendes verden helt vendt på hovedet. Men i samarbejde med en hjerneskadekoordinator og jobcentrets beskæftigelsesrådgiver, er Malene tilbage på nedsat tid hos sin anden familie; kollegerne på Plum A/S. Det har betydet virkelig meget for mig, at jeg var omgivet af professionelle, der ville mig det bedste, fastslår Malene Gjerlufsen med et dejligt smil.

Jeg var lidt nervøs for forløbet med jobcentret, for man hører jo desværre kun de dårlige historier. Men jeg mødte en, der kun ville mit bedste, erklærer Malene Gjerlufsen.

Jeg plejer at være en korkprop

I august 2017 fik Malene Gjerlufsen en ny hofte. Hun kom hjem og startede genoptræning, men efter 10 dage fik hun det skidt. Jeg prøvede at kalde på hunden, men der kom ikke rigtige ord ud af munden, og da jeg ville rejse mig op, var jeg lammet i højre side, husker Malene. Min mand ringede straks 112, og jeg kom hurtigt på hospitalet. Efter 6-7 timer begyndte talen at vende tilbage og i løbet af et døgn fulgte kræfterne i højre side med, så jeg regnede med at komme mig helt, fortæller Malene, der dog kom hjem til en helt anden virkelighed. I starten fornægtede jeg skaderne, for jeg ville bare tilbage på arbejde og have mit liv tilbage. Jeg plejer at være sådan en korkprop, og jeg nægter at gå ned, tilføjer hun med et smil.

Vi har faktisk været nødt til at bremse Malene lidt

Jeg var lidt nervøs, da jeg mit forløb på jobcentret begyndte, for man hører jo kun de dårlige historier, husker Malene. Men jeg kunne hurtigt mærke, at Regitze, var et rigtig fint menneske, der kun ville mit bedste, tilføjer hun.
Beskæftigelsesrådgiver, Regitze Adler Hansen, fik Malenes sygedagpengesag i forbindelse med hofteoperationen, men blev samtidig kontaktet af en hjerneskadekoordinator, som kunne fortælle om Malenes blodprop i hjernen, og kognitive skader i forhold til overblik, koncentration, tempo og forstyrrelser fra omgivelserne. Jeg vurderede, at det ville være for hårdt for Malene både fysisk med hoften og i forhold til de kognitive skader at komme i Jobcentret, så vi har kun mødtes hos hende eller på arbejdspladsen, fortæller Regitze Adler Hansen. Jeg mødte en borger, der var meget ramt, men samtidig kun tænkte på, hvordan hun kunne komme hurtigst muligt tilbage på job – så vi har måttet bremse hende lidt, bemærker Regitze Adler Hansen med et smil. I første omgang var vi i hvert fald nødt til at have lægelig dokumentation for, at en praktik på hendes arbejdsplads ikke ville forværre situationen.

Jeg har både været Malenes beskæftigelsesrådgiver og virksomhedskonsulent, så hun kun skulle koncentrere sig om én person fra jobcentret, fortæller beskæftigelsesrådgiver, Regitze Adler Hansen. Det kan vi kun gøre undtagelsesvist ift. ressourcer, men i Malenes tilfælde måtte vi tage hensyn til de kognitive skader, så hun ikke knækkede i processen.

Det var hårdt at acceptere, jeg aldrig kom tilbage på fuld tid

I marts 2018 begyndte jeg langsomt at komme tilbage på jobbet i praktik, fortæller Malene Gjerlufsen videre. Vi startede med 2 x 2 timer. Det passede fint, at min arbejdsplads, Plum A/S, lige havde fået en opgave hjem, der hverken krævede jeg passede maskiner eller udfyldte papirer. Efter en periode begyndte jeg selv at læsse timer på, for jeg troede stadig, det var et spørgsmål om træning at komme tilbage på fuld tid. Jeg væltede med et brag, og der gik en længere periode med at justere i tiden for at finde det rigtige niveau. Regitze og hjerneskadekoordinatoren Maria måtte bremse mig flere gange, og minde mig om, at vi skulle finde et niveau, som kunne fungere resten af mit liv. Så nyttede det jo ikke, at jeg var helt ødelagt, når jeg kom hjem.

Det har krævet justeringer - både på jobbet og privat

Det var en rigtig hård proces at sande og acceptere, at jeg aldrig kom på fuld tid igen – og det var et kæmpe nederlag, husker Malene alvorligt. Jeg har altid tænkt, at man skal løfte i flok, og bidrage med det vi kan, for at passe på dem, der ikke kan. Og pludselig følte jeg ikke, at jeg kunne bidrage ordentligt mere. Det fik mig til at føle mig mindre værd. Jeg synes stadig, det er svært at udtrykke over for andre, at 15 timer fylder lige så meget for mig, som 37 timer gør for andre. Og det kræver justeringer – også i forhold til tingene derhjemme og mit sociale liv. Jeg har bl.a. købt mig til rengøringshjælp og må acceptere, at jeg ikke længere kan holde til sociale aftaler i hverdagene.

Jeg føler mig værdsat

Jeg har været på Plum A/S i 13 år, og de er min anden familie, erklærer Malene med et kærligt smil. Vi passer godt på hinanden, og kan snakke om alt. Det er helt sikkert pga. kendskab, erfaring og tryghed på Plum A/S, at jeg kan arbejde 15 timer, og ikke endnu mindre. Mine kolleger ved, at jeg på en frisk torsdag kan arbejde og snakke samtidig den første time eller to – men også, at når jeg tier stille, er det fordi, jeg ikke kan holde koncentrationen om begge dele mere. Jeg kan trygt sige til og fra, og ved de passer på mig. Jeg er super taknemmelig for, at Plum A/S ikke bare sagde, ”Det er sgu for besværligt Malene - God bedring og god vind”, tilføjer hun med et smil. Jeg føler mig meget værdsat på min arbejdsplads, når de indretter tingene, så jeg kan klare dem, for at de kan beholde mig. Det er virkelig en god følelse, slutter Malene Gjerlufsen.

Aktuelt afventes Malenes sag at komme for Rehabiliteringsteam, hvor det skal afgøres om hun kan tilkendes fleksjob 15 timer/uge med 50 % effektivitet.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens