Nyheder

Flexjobbet reddede mig på den lange bane

Filmen knækkede d. 30. november 2008 for den dengang 35-årige Ole Madsen. Han blev sygemeldt med alvorlig stress efter en længere periode med for meget run og pres på hele døgnet. 3 års sygemelding og afklaring endte i et fleksjob på en fantastisk arbejdsplads, der gav ham roen til at komme sig. Men i takt med, at Ole Madsen fik det bedre, føltes de sikre rammer omkring fleksjobordningen for snævre – og nu har han fået et helt almindeligt job.

En stor del af min recovery har klart været en livsstils ændring, fortæller 46-årige Ole Madsen fra Aarup, der gerne vil fortælle sin historie for at give håb til andre, der er – eller måtte komme i samme situation.

Pludselig sad jeg bare der og stirrede ud i luften

Mobilbatteriet gik ud midt i en samtale, og så skete der bare et eller andet inde i mig, husker den nu 46-årige Ole Madsen som en af de få ting fra slutningen af 2008. I perioden op til havde jeg lavet flere og flere gule sedler til mig selv for at huske alt det, jeg skulle. Jeg arbejdede som projektleder over hele Norden samtidig med, at vi havde en baby derhjemme og ikke fik meget nattesøvn. Og pludselig sad jeg der med telefonen, og kunne ikke forholde mig til noget, og havde det vildt underligt. Jeg gik til læge om mandagen og blev sygemeldt en uge, hvilket var stort for mig, for jeg var bare vant til at kæmpe for at få tingene til at hænge sammen. Men allerede onsdag måtte jeg bede lægen om at forlænge sygemeldingen, tilføjer Ole alvorligt.

Kroppen kæmpede for overlevelse

Jeg oplevede, at alle ville snakke med mig, jobcenter, læge, psykolog osv – men jeg havde bare brug for fred og ro, fortsætter Ole. Når jeg kigger tilbage på perioden, forklarer jeg den bedst med, at der var 1 % tilbage af mig – og det var den, der holdt mig i live, uddyber han. Det er svært at huske kronologien fra perioden, for jeg var også hårdt ramt kognitivt. Når kroppen kæmper for overlevelse, beskytter den de vitale organer, og så kommer hjernen i anden række, forklarer han og tilføjer, at det stadig er hårdt at genkalde sig, hvor slemt det var. Jeg blev fyret fra mit job efter 3 måneder, og det gik stille og roligt op for mig, at det her var alvorligt.

Jeg kunne ikke overskue mere end 12 timer/uge

Jeg var sygemeldt 1½ år før vi begyndte med praktikker og afklaring, fortsætter Ole. Jeg havde det stadig meget dårligt, men når jeg fik at vide; nu gør vi det her, så prøvede jeg, og måtte hver gang give op igen. I samme periode var jeg gennem en skilsmisse - langvarig sygdom koster også i privatlivet.
Min sidste praktik var på Dalum Slot, hvor de havde kræftrehabilitering. Det var et godt sted med rolige omgivelser, men da vi prøvede at øge tiden fra 3 x 4 timer om ugen, gik det galt igen. Jeg havde fagforeningen med på sidelinjen, og kunne knap overskue at skulle til samtale på Jobcentret om næste tiltag. De kontaktede Jobcentret på mine vegne, som kunne fortælle, at de ville tilbyde mig et fleksjob. Jeg fik ikke spurgt til omstændighederne – jeg sagde bare ja.

Torø blev min redning

Jeg gik ledig et par måneder, inden jeg blev ringet op og spurgt om jeg ville arbejde på en feriekoloni for børn, og det ville jeg gerne. Jeg var til samtale som pedelmedhjælper på Kolonien Torø, og blev ansat med det samme. Fleksjobbet viste sig at være 25 timer om ugen, hvilket jeg slet ikke kunne holde til, men nu havde jeg jo sagt ja, husker Ole. Jeg tog på arbejde hver dag, og efter 2-3 timer gik jeg helt kold, og sad bare og stirrede ud i luften. Men da min chef fandt mig, sagde han; det skal der være plads til. Hans holdning reddede mig – sammen med de skønne omgivelser på Torø, smiler Ole ved tanken. Jeg var på jobbet fra dagligt fra 8-13, men de første år arbejdede jeg ikke alle 5 timer. Til gengæld gjorde rummeligheden, at jeg stille og roligt kunne komme mig, og til sidst kunne jeg udfylde rammerne. Det at jeg skulle afsted og stædigt kæmpede mig afsted, at jeg fik nemme, overskuelige opgaver og plads til hvile, når jeg blev træt – det blev simpelthen min redning.

Nægtede at give op

Som tiden og årene er gået, er min udholdenhed kommet tilbage, forklarer Ole om vejen tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Fleksjobbet har været en sikker lomme at ligge i, mens jeg kom mig helt, og arbejdede mig igennem min sygdom. Psykologen sagde, jeg skulle motionere hver dag – men kun til jeg blev træt, ikke til jeg blev udmattet. Det betød, jeg skulle lære mig selv at kende helt forfra, og jeg skulle lære at mærke mine grænser. Samtidighed har jeg heldigvis en stædighed i mig. Jeg kunne huske, at jeg engang havde haft det godt, og det ville jeg have igen. Jeg fik mod på at udfordre mig selv lidt igen, og fik lyst til at skubbe grænserne for min formåen – og det har fået mig tilbage. Jeg har også været heldig at have en økonomi, der tillod mig at investere i kognitiv terapi ved siden af en livsstils ændring, der bød på motion og sund kost. Det er blevet til noget af en mental rejse, og den har givet mig en helt ny nysgerrighed på livet, smiler Ole.

Fra fleksjob til ordinært job

På et tidspunkt fik jeg det så godt, at jeg gerne ville noget mere end det, jeg kunne på Torø. Rammerne omkring fleksjobbet blev simpelthen for begrænsende. Jeg gav udtryk for, at jeg gerne ville noget mere og andet, og tænkte at chancen kom i forbindelse med en større omstrukturering. I stedet stod de pludselig og manglede en helt anden profil end mig. Jeg fik en fyreseddel og tænkte; nu skal det være. Jobcentret og fagforeningen advarede mig, pas nu på. Men jeg ville ikke i et nyt fleksjob – jeg ville være fri af systemet og fri til at gøre, hvad jeg havde lyst til, erklærer Ole med gnist i øjnene.
Der gik 20 dage fra jeg fik min fyreseddel, til jeg havde fået et nyt job som omsorgsmedhjælper her i Aarup, beretter Ole, der 4. marts startede på Lindebjerg, en institution for udviklingshæmmede. Det er en helt ny branche, og jeg er tilkaldevikar, så det er både dag-, aften- og weekendvagter, så jeg blev rigtig træt i starten. Men jeg kunne holde til det, og det gav mig samtidig et kæmpe energiløft.

En lærerig ”Røvtur på første klasse”

De sidste 11 år har været ”Røvtur på 1. klasse” – men jeg ville ikke være foruden, for jeg er blevet er helt andet menneske med nogle andre værdier i livet, evaluerer Ole eftertænksomt. Lige inden min film knækkede, nåede jeg at færdiggøre uddannelsen som NLP coach, så jeg vidste at psyken var formbar og kunne bearbejdes. Fleksjobbet gav mig et job i trygge rammer og en løn, mens jeg fik en langvarig pause i livet - og det var tiden, jeg havde brug for. Havde jeg ikke fået den pause, så var jeg aldrig kommet op igen.
Det var en ret fantastisk oplevelse at have haft det så skidt og så komme dertil, hvor jeg havde mod på mere. Og lige præcis den oplevelse vil jeg gerne dele med andre, understreger Ole entusiastisk. Jeg vil rigtig gerne inspirere andre til at se, at man ikke skal give op, og at det kan lade sig gøre, slutter Ole Madsen med et varmt smil.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens