Nyheder

Jobcentret skal ikke komme til at fortryde den chance, de gav mig

Efter 15 år med store rygoperationer og alvorlige smerter, har 46-årige Lars Henrik Lind fået sit første fleksjob i Jobcenter Assens’ administration - og det er han vildt glad for. Jeg er gået fra at føle mig ubrugelig til at være den, man går til, fordi der er brug for min viden. Det giver mening med livet, erklærer Lars Henrik Lind med et stort smil.

Jeg havde dog for mange opgaver til de 15 timer, og sad på min ugentlige fridag og var næsten stresset over at have fri. Derfor har jeg bedt om at komme op på 20 timer, så jeg kan nå det hele, og det går supergodt, fortæller en glad Lars Henrik Lind

Jeg blev sendt hjem med øvelser

Jeg var netop blevet færdiguddannet på universitetet som filosof og havde en stor karriere som etisk rådgiver planlagt, da jeg mærkede noget gik galt i ryggen under en flytning, starter Lars sin historie. Året var 2004 og jeg var nygift og i starten af 30’erne. Måske var det derfor min læge ikke mente, der kunne være noget alvorligt galt med min ryg. Jeg blev i hvert fald sendt hjem med øvelser. Jeg kom tilbage flere gange, da smerterne både blev ved og blev værre, men fik bare flere øvelser og mere smertestillende. Til sidst lavede jeg øvelser 3 x 30 min dagligt. Jeg var i mit livs form – men jeg havde det mildt sagt ad helvede til. Til sidst insisterede jeg på, at de scannede mig. Lægerne måtte indoperere 2 kunstige discs for at oprette skaderne efter de 3 diskusprolapser scanningen viste, husker han.

Anden gang knuste mine drømme

Efter den første operation gik det godt 1½-2 år. Jeg kæmpede for at vende tilbage på karrieresporet, men der var kommet et hul i CV’et efter universitetet, så det hele skulle løbes i gang igen, fortsætter Lars. Men drømmen var intakt, og jeg holdt økonomien ved lige med et job som møbelsælger, som jeg også havde haft som studerende. Samtidig var jeg lige blevet far. Jeg havde lige lagt min 3 mdr. gamle datter på puslebordet, da ryggen kollapsede og alt gik i kramper. Det viste sig at vævet var vokset sammen om de nye discs, så nerverne igen var kommet i klemme. Operationerne der blev forsøgt, virkede ikke optimalt, og der fulgte 7 års smertehelvede med mere og mere smertestillende, der endte med at lægge mig helt ned.

Mine drømme om at komme tilbage på karrieresporet blev helt knust, og det gjorde virkelig ondt, husker Lars tilbage. Jeg følte mig ubrugelig, og tænkte at det måske var bedre, jeg slet ikke var her. Heldigvis fik jeg sagt det højt, så jeg fik hjælp til at fokusere anderledes, og huskede på, jeg skulle være der for min datter.

En dokumentar ændrede det hele

Jeg kom på smerteklinik, hvor jeg i en forbigående bemærkning nævnte, at jeg havde set en dokumenter om Jason Watt, der fik sat en chip ind for at modvirke fantomsmerter i benene. Det viste sig at netop den metode var der en læge på OUH, der var ved at skrive en Ph.d. omkring, og sådan blev jeg kandidat til operationen. Metoden går ud på, at der sendes signaler til hjernens smertecenter, så det bliver forvirret og lukker ned. Det blev først afprøvet med at apparat uden på kroppen om det var noget, der ville virke, og om jeg kunne forliges med den summende følelse signalet giver i ryggen, og det viste sig, jeg havde rigtig god effekt af det. Så i foråret 2016 fik jeg indopereret permanente elektroder og batterier.

En ny tilværelse som alenefar

Det var vildt at have en næsten smertefri krop, for en krop i smerter spænder hele tiden op og sender flere smertesignaler, husker Lars begejstret. Nu kunne jeg træne igen og bruge ryggen – med hensyn til mine skader.
Sygdomsforl�bet havde desværre ødelagt mit ægteskab, så jeg skulle også vænne mig til en tilværelse som alenefar med to børn på 2 og 6 år. Men det kunne lade sig gøre. 15 års sygdomsforløb lærer en at forberede sig på alt inden man tager hjemmefra, bemærker Lars med et skævt smil.

Jeg troede egentlig, det var et hop på vejen

Operationen betød også, at der kunne arbejdes mere intenst på at få mig i det fleksjob, jeg havde fået tilkendt undervejs. Jeg kom i praktik på Jobcenter Assens med administrative opgaver, og det endte med, at jeg blev ansat i 15 timer med blæksprutteopgaver og skånehensyn til stress. Da jeg først kom i gang, kunne jeg alligevel godt arbejde med deadlines, og jeg begyndte at tage selvstændigt fra. Det var fantastisk at opleve, at når jeg ikke var på smertestillende, kunne jeg bruge mine evner til at tænke og analysere igen. Som resultat af omrokeringer og fyringer sad jeg pludselig i et job med både udfordringer og pres – og kunne klare det, konstaterer Lars. Det var faktisk ret tilfredsstillende.

Jeg er lykkelig for mit job, erklærer Lars med et varmt smil. I første omgang troede jeg, det var et hop på vejen for at få en indkomst, men det er blevet så meget mere. Jeg sidder med ansvar for hjælpemidler på arbejdspladserne i Assens Kommune, og er blevet en folk kommer til, fordi, jeg har en viden om tingene. Jeg har et formål i mit job, og føler jeg udretter noget, og det er da en fantastisk følelse. Jeg har behov for at hvile, når jeg kommer hjem, og skal respektere mine grænser, for ellers går det galt. Men det er så fedt at kunne lave noget. Det er en gave, jeg føler, jeg har fået tilbage, og Jobcenter Assens skal ikke komme til at fortryde den chance, de har givet mig, fastslår Lars.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens