Nyheder

Når man har håb, bliver alting nemmere

Lægeægteparret Nada Alomar og Assyad Qassem, flygtede i 2013 fra krigen i Syrien med deres dengang 7 måneder gamle søn. At flygte er et stort skift i livet, og det var som at gå fra plus til minus at komme til et nyt land, et nyt sprog og samtidig skulle kæmpe for at kunne bruge sin uddannelse, fortæller Nada Alomar. Vi vil så gerne arbejde og give noget tilbage til Danmark, der har givet os så meget, supplerer Assyad Qassem, men efter 4 år var jeg begyndt at opgive håbet om, at kunne praktisere som læge igen. Nu har Jobcenter Assens fundet praktik til os begge på OUH, og der er lys for enden af vejen, fortæller ægteparret med store smil.

Ægteparret Nada Alomar (th) og Assyad Qassem er begge uddannede læger på universitetet i Damaskus, Syrien. Nada har læst speciale i lungemedicin og Assyad måtte pga. flugten afbryde sit speciale i hjertekirurgi.

Vi vil gerne tilbagebetale noget til Danmark for alt den hjælp, vi har fået

Nada Alomar og Assyad Qassem tager imod i deres hyggelige rækkehus i Aarup, og fortæller som det første, at de er meget glade for, at nogen vil fortælle deres gode historie.
Nyhederne om flygtninge er ret negative, oplever Nada, og det er demotiverende. Fx historien om den hjemsendte somaliske mand, der kører for tiden, kan nok få nogen at tænke; ”hvorfor skal jeg lære at tale dansk og få et arbejde, hvis jeg bare skal sendes tilbage”. Livet varer ikke evigt, og der er nok grænser for, hvor mange gange, man kan holde til at starte sit liv helt forfra, uddyber hun. Ægteparret er dog begge meget motiverede. Vi vil så gerne kunne arbejde som læger, så vi kan tilbagebetale noget til Danmark for alt den hjælp, vi har fået.

Først sprogskole – så dansk lægeeksamen

Da vi fik dansk opholdstilladelse i oktober 2013, kom vi til Assens Kommune og fik bopæl i Aarup, fortæller det unge ægtepar, der begge er 34 år gamle. Vi elsker at bo i Aarup, fortæller Nada. Her er gode omgivelser og vi har alting - butikker, læge, supermarkeder – og søde mennesker, smiler hun. Samtidig gjorde vi alt, hvad vi kunne for at finde ud af, hvordan man kan komme til at bruge sin lægeuddannelse i Danmark. Vi spurgte om alting, husker hun med et smil. Efter 1½ år var vores uddannelsespapirer fra Syrien godkendt, og så fik vi forklaret af Sundhedsstyrelsen, at nu skulle vi tage sprogskole, og derefter den danske lægeeksamen. Vi har også snakket med andre syriske læger i Danmark, som ligeledes har forklaret os en masse, oplyser Assyad. Eksamen kan tages på 1 år, hvis man studerer fokuseret og det går godt.

I 2014 får parret sønnen Hamza og i 2015 sønnen Zaid, så de nu har tre drenge på 2, 3 og 5 år. Jeg kom på barsel fra sprogskolen, men bad om at komme til eksamen alligevel, fortæller Nada, der efter flittigt selvstudie har afsluttet sin danskeksaminer med et snit på 11. Til maj kan jeg tage den lægeeksamen, der giver adgang til at arbejde som læge i Danmark – der skal læses en del og skrives lange skriftlige opgaver inden eksamen forsvares mundtligt med 10 patienter. Assyad skal tage den sidste danskeksamen med karakteren 10, og forventer så at kunne gå til sin eksamen til november. Han har været i praktik ved Aarupskolens SFO i 1½ år, og har siden arbejdet ved GLS, hvor han efter en kortere praktik fik ordinært deltidsarbejde ved siden af sprogskole og lægestudierne.

Hænger dårligt sammen med lægemanglen i Danmark

Vi har oplevet Jobcentret som et sted, hvor der er nogen, der rigtig gerne vil hjælpe os, fortæller Nada og Assyad.  Men det har været svært for dem at hjælpe os med at komme i praktik som læger. Da vores lægepapirer blev godkendt, skulle vi sende ansøgninger til sygehusene, men der kom ikke rigtig noget ud af det. Så fik vi virksomhedskonsulent, Bo Antonsen, og han pressede ekstra på, og nu har vi praktik begge to, oplyser parret. Assyad begyndte d. 1. december 2017 i praktik på FAM (Fælles Akut Modtagelse), og Nada startede 8. januar 2018 på Lungemedicinsk.

Nada og Assyad er veluddannede, fokuserede og utroligt søde og taknemmelige mennesker, så det har været fedt at kunne hjælpe dem, fortæller virksomhedskonsulent, Bo Antonsen. Det er faktisk ikke altid nemt at modtage højtuddannede flygtninge, for det er ikke let at få lov at bruge sin uddannelse i Danmark, oplyser han. Udlændingestyrelsen burde nok lægge en plan for dem, så vi får gavn af deres uddannelse hurtigere. Det kunne være en ide at lave et højskoleophold, hvor de bliver klædt på med viden om eks. hvordan man kan anvende sin lægeuddannelse, så de ikke skal bruge et år på at finde ud af det – og så kan sådan et ophold samtidig give en rigtig god startbasis for sproget.
OUH har masser af kandidater fra universitetet, og man kan ikke lige ringe til dem og få vejledning i, hvordan man får en praktikplads. Det var nærmest umuligt at komme igennem med en praktik til Nada og Assyad - og det hænger jo egentlig dårligt sammen med at den lægemangel vi har i landet, understreger Bo Antonsen. Men jeg fandt en indgang, og forhåbentlig bliver det lettere fremadrettet.

Praktikken giver håb for fremtiden

Praktikken er meget motiverende, og det er også godt for sproget, fortæller Assyad. Efter 4 år i Danmark var mit håb om at kunne arbejde som læge blevet lidt slukket, for det virkede som om det var umuligt. Men praktikken gav nyt håb, og når man har håb, så bliver alting nemmere. Det er vigtigt at se lys for enden af vejen. Hvis det er slukket, så ved man ikke rigtig, hvor man skal gå hen, uddyber han.
Da de danske medier giver et negativt indtryk af flygtninge det meste af tiden, troede jeg ikke patienterne ville acceptere en læge fra et mellemøstligt land, men det er ikke min oplevelse i praktikken, fortæller Assyad.
Med praktikken er vi gået fra minus til nul, og vi oplever, at nu kan vi begynde at bygge positivt på i vores liv igen, fortæller Nada. Vi vil begge gerne arbejde som læger på et hospital og tilbagebetale noget til Danmark for alt den hjælp, vi har fået.
Vi er glade for at bo i Danmark, og nu har vi hjertet i to lande. Hvis krigen i Syrien slutter, og vi beslutter at flytte tilbage til hjemlandet, vil vi tage en masse fra Danmark med os, erklærer Assyad. Jeg kunne godt forestille mig det var en god ide med samarbejder, fx omkring forskning.
Ægteparret har set dronningens nytårstale, og Nada citerer; hvert land har brug for at lære af hinandens kulturer. Forskellene mellem kulturer bliver mindre, når vi lærer hinanden at kende og samarbejder, supplerer hun, så det er vigtigt vi er åbne for at lære hinanden at kende.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens

 

Fra Damaskus til Aarup

Krigen i Syrien medførte at Nada Alomar og Assyad Qassem måtte flygte i maj 2013 med deres daværende 7 mdr. gamle søn Abdullah. Manden der hjælper dem på flugt – i første omgang til Tyrkiet - fortæller kort efter, at der er mulighed for at komme til Danmark. Og da den lille familie bare vil væk fra krigen, siger de ja til det. I Danmark ankommer de til København, kommer derefter til Sandholmlejren og omkring Brovst og Vrå, inden de i oktober 2013 får opholdstilladelse, kommer til Assens Kommune og bosætter sig i Aarup.