Borger

Værd at vide om fravær

- når du er tilknyttet en aktiv indsats jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Vi kan alle blive syge. Vi skal nogle gange til genoptræning, speciallæge eller på sygehuset. Denne side fortæller, hvordan du skal forholde dig ved fravær, når du er tilknyttet en aktiv indsats.

Du har ret til at melde fravær:

  • Når du selv bliver akut syg.
  • Ved barnets 1. sygedag- spørg din sagsbehandler, da ikke alle har den ret. Det forventes du bruger barnets 1. sygedag til at finde andre pasningsmuligheder, hvis barnet er sygt mere end én dag.
  • Hvis du får en akut tid ved egen læge, tandlæge og lignende.
  • Hvis du har en planlagt undersøgelse eller behandling hos speciallæge eller sygehus.
  • Ved planlagt genoptræning.

Ved planlagt fravær, skal vi have dokumentation for fraværet.
I nogle tilfælde skal der også dokumenteres akut fravær.

Har du andet fravær end ovennævnte, skal det aftales med din sagsbehandler.
Du skal også give besked til tilbudsstedet.

Udebliver du får det konsekvenser for din udbetaling.

Husk Jobnet – hvis du er forpligtiget til at sygemelde dig der også.

Hvem kontakter du?

Ved akut opstået sygdom:
Du kontakter tilbudsstedet inden kl. 08.30 den første dag og efterfølgende fraværsdage, da fraværsregistrering er vigtigt i dit sagsforløb på Jobcentret og i tilbudsstedets planlægning. Du kan skrive via vores 

Ved aflysning på aftaledagen kan du skrive til os via sikre postkasser eller anvende mail adressen: aflysjobcenter@assens.dk.

OBS:

  • aflys@jobcenter.dk er kun til aflysning.
  • Skriv dit navn og det hold/den samtale, du er nødt til at aflyse - ikke CPR.
  • Henvendelser på mailadresse, der omhandler andet end en aflysning på dagen, slettes uden videre behandling af hensyn til reglerne om datasikkerhed.

Ved planlagt fravær:

Ved planlagt fravær har du en aftale om dette med din sagsbehandler og giver på forhånd tilbudsstedet besked.
Relevante telefonnumre udleveres på tilbudsstedet og fremgår af de oplysninger du får inden start af tilbud/indsats.

Vel mødt.. Udbyttet af forløbet bliver størst for alle, når DU er til stede.