Nyheder

Det betyder alt for os, at føle os værdsat i trygge rammer

Susanne Hansen og Lars Clemmensen fra Assens har begge kognitive handicaps, der giver dem indlæringsvanskeligheder. Det har gennem deres barndom og ungdom givet dem en række oplevelser med følelsen af, at de ikke kunne noget af værdi. Men med støtte fra bl.a. KLAP-job er de skiftet fra beskyttet arbejde på Kompasset til et støttet job på De Gamles Hjem i Glamsbjerg. Det er en gevinst for alle parter, fortæller leder af De Gamles Hjem, Susanne Brauer.

Vi har været venner, siden vi mødtes på et beskyttet værksted, og Lars er som en bror for mig, erklærer 40-årige Susanne Hansen med et stort smil. De to venner har også arbejdet samtidig på den beskyttede arbejdsplads, Kompasset, men de sidste 2 år har de prøvet kræfter med en helt almindelig arbejdsplads på De Gamles Hjem i Glamsbjerg, og det har øget både selvværdet og livskvaliteten. Leder af De Gamles Hjem, Susanne Brauer (mf.) sammen med Susanne Hansen, og Lars Clemmensen.

Man tror ikke, man er noget værd

Både 40-årige Susanne Hansen og 46-årige Lars Clemmensen har førtidspension på baggrund af deres kognitive handicaps, og har hver deres forhistorie med mobning i folkeskolen og en følelse af at være mindre værd. Da jeg var 18 fik jeg arbejde som asfaltlægger, fortæller Lars Clemmensen, men det gik ikke så godt, og som 19-årig fik jeg førtidspension. Det betyder ikke, jeg har gået hjemme, for jeg har altid arbejdet, tilføjer han og fortæller, at han både har været med til at starte et udehold op på Lindebjerg i Aarup, og har arbejdet udendørs på det beskyttede værksted, hvor han også mødte Susanne Hansen. Jeg var indenfor på det beskyttede værksted, fortæller Susanne Hansen. Det var lidt som en børnehave for voksne, og fastholdt mig i følelsen af, at jeg ikke kunne noget, bemærker hun trist.

På Kompas’et fik vi masser af ros

I 2012 startede den sociale virksomhed og beskyttede arbejdsplads, Kompas’et i Assens. Lars Clemmensen var med fra starten og i 2013 fulgte Susanne Hansen. Det var rigtig godt at være på Kompas’et, fortæller de begge to. Vi fik rigtig meget ros, og jeg begyndte at finde ud af, at jeg også kunne noget af værdi, pointerer Susanne. Vi havde en socialpædagog, der hedder Mie tilknyttet, og hun syntes vi var så gode, at vi skulle prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads. Mie tog i 2018 kontakt til Susanne Brauer, der lige var blevet leder for De Gamles Hjem for at etablere en praktik.

Det er godt at kunne undres sammen

Susanne Brauer kom fra en stilling, hvor de med succes havde haft en lignende praktikaftale, og hun var klar til at fortsætte arbejdet på De Gamles Hjem. Der er plads til os alle på arbejdsmarkedet, og jeg oplever, at vi snakker meget om rummelighed og mangfoldighed på kommunale arbejdspladser, fortæller Susanne Brauer, og påpeger; Så skal vi også huske at udvise det. Det kræver nok lidt ekstra, at huske at tage hensyn til Lars og Susannes kognitive udfordringer, vi skal fx have overskud til lidt flere gentagelser end i en normal praktik. Men vi har været godt klædt på, for vi har en pædagog i huset, Trine, som måske har lidt andre indgangsvinkler til opgaven end sundhedspersonalet. Vi er faste kontaktpersoner for Lars og Susanne i forhold til at komme med opgaver og spørge til dagsformen. Det er også os, Lars og Susanne spørger om ferie og fridage eller snakker med, hvis der er ting, der er blevet bøvlede for dem, uddyber Susanne Brauer. Det er godt at kunne undres sammen, og Lars og Susanne bemærker absolut også nogle ting, der bliver input til udvikling på arbejdspladsen, fastslår hun smilende.

Vi hjælper med at planlægge få opgaver ad gangen, fast struktur og faste kontaktpersoner. Nogle gange arbejder vi med piktogrammer, hvis der er behov for det. Vi får det som oftest til at fungere for alle parter, fortæller konsulent, Hanne Gadegaard fra KLAP-job, som d. 1. februar indgik i et formaliseret samarbejde med Jobcenter Assens. KLAP-job specialiserer sig i fleksjob og skånejob til mennesker med kognitive vanskeligheder. Dvs. mennesker der har fx udviklingshæmning, autisme, ADHD, spasticitet, muskelsvind, epilepsi eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte.

KLAP-job hjalp, da praktikken udviklede sig til løntimer

Praktikken gik rigtig godt, og Susanne Brauer begyndte at spekulere på, hvordan man rent praktisk kunne aftale lønnede timer. Her kom KLAP-job ind i billedet. Vi ved en masse om bl.a. lønforhold og tilskudsmuligheder, fortæller konsulent fra KLAP-job, Hanne Gadegaard. Det betyder utrolig meget for denne her gruppe borgere at få en kontrakt, der fortæller de er ansat på en arbejdsplads, og det er ikke kun i Lars og Susannes tilfælde, at vi ser en kæmpe udvikling samtidig med den selvsikkerhed det giver, at kunne bidrage på en arbejdsplads. Funktionsniveauet stiger på alle parametre og støttet beskæftigelse er i kroner og ører meget billigere end beskyttet beskæftigelse – og vigtigst af alt giver det stor livsværdi for de borgere, der er klar til det.
Vi er glade for det etablerede samarbejde med Jobcenter Assens, for det betyder fast gang på Jobcentret og et samarbejde omkring fx netværk, hvor vi kan holde oplæg om, hvordan vi skaber plads til alle på arbejdsmarkedet, erklærer Hanne Gadegaard.

Det giver livskvalitet

Lars og Susanne har fulgt hinanden i praktikken, og de følges også i bussen hver dag fra Assens, hvor Lars bor i bofællesskab og Susanne bor i lejlighed med sin mand og får besøg af en støtte-kontaktperson. Deres opgaver på De Gamles Hjem omfatter bl.a. rengøring, skift af sengetøj, vask og klargøring til kaffepause. Vi er hinandens bedste venner, og Lars er som en bror for mig, erklærer Susanne med et stort smil. Det giver tryghed, at vi har hinanden, og vi løser også alle opgaver sammen, tilføjer hun. Da vi startede i praktik for 2 år siden, var vi ikke helt sikre på, om vi var inviteret med til julefrokost og sådan noget, smiler Susanne Hansen ved tanken. Men nu kan vi mærke, at vi er en del af personalegruppen, og det betyder altså rigtig meget. Timelønnen i den støttede praktik er også lidt højere og giver et beskæftigelsesfradrag, så der er til lidt ekstra forsødelse. Men det vigtigste er, at det er den bedste arbejdsplads, vi nogensinde har været på, og at det giver mere livskvalitet, at være et sted, hvor man føler, at det man kan bidrage med, har værdi, fremhæver de to venner.
Susanne og Lars løser opgaver her i huset, som ellers ville kræve at andre skulle løbe stærkere, og vi kan slet ikke undvære deres arbejdskraft, fremhæver Susanne Brauer med et stort smil til de to.
D. 1. marts stiger Lars og Susanne til 16 timer/uge, og de drømmer om endnu flere timer i fremtiden.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens