Nyheder

Det er vigtigt at have noget at stå op til

Siden Anita Juul fra Haarby for 14 år siden fik bækkenløsning i forbindelse med sin anden graviditet, har skævheden i hendes bækken medført først smerter og efterfølgende 3 operations-krævende diskusprolapser. I august 2020 blev Anita tilkendt fleksjob i 9 timer/uge, og hun er lykkelig for at det trods fysikken og smerterne er muligt for hende at byde ind på arbejdsmarkedet med det, hun kan.

42-årige Anita Juul har hele tiden holdt fast i at have en fast struktur i hverdagen - både i forhold til familien og fordi hun håber det rette job ligger lige om hjørnet. Hun holder sig bl.a. i gang ved at strikke og hækle til Giv og Få i Glamsbjerg,en forening som har til formål at hjælpe mindrebemidlede familier.

Blev kronisk smertepatient

Det lå ikke i kortene at Anita Juul skulle kæmpe med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hun var i fuld gang som uddannet Ernærings assistent, da hun under sin anden graviditet blev ramt af bækken-løsning. Mange kvinder kommer sig helt over en bækkenløsning, men i få tilfælde kan det give varige skader og nedsætte funktionsniveauet.
Mit bækken blev skævt, og det udløste så mange smerter, at jeg ikke længere kunne holde til mit job, husker Anita. Hun kom på smerteklinik, og efter et halvt år blev hun kategoriseret som kronisk smertepatient. Der fulgte en lang ledighedsperiode, med en række forskellige praktikker for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men når jeg ikke kunne holde til fuld tid, var der ikke et job, når praktikken udløb.

Tre operationskrævende diskusprolapser

I 2016 har skævheden slidt på ryggen i årevis, og Anita rammes af en diskusprolaps, der lammer begge hendes ben. Hun bliver opereret og kommer til genoptræning. Prolapsen kom i en periode hvor jeg var på smerteklinik igen, og jeg kan huske, jeg havde klaget over smerter der trak ned i benene, men de troede det var smerterne fra bækkenet. Efter operation og genoptræning kom jeg igen i praktikker, og nu vidste vi godt, der var behov for nedsat tid, skånehensyn og nogle arbejdspladsindretninger. Jeg var bl.a. i en praktik i Børnehuset her i Haarby, og efter besøg af en ergoterapeut, blev der skaffet en speciel stol, som kunne aflaste mig. Børnene vidste godt, jeg ikke kunne løfte dem – men de kunne komme op til mig, når jeg sad på stolen – og jeg kunne også godt hjælpe de små op. Men i januar 2019 kom den næste diskusprolaps, og jeg havde ikke fået taget stingene efter operationen før den tredje meldte sig, fortæller Anita ærgerligt.

Nu skulle vi snakke afklaring

De to sidste prolapser og operationer krævede et længere genoptræningsforløb, og fysioterapeuterne havde langt bedre tålmodighed end Anita, der gerne ville i gang igen. Min beskæftigelsesrådgiver, Eva Olsen, ville også gerne have mig i gang igen, for vi var helt enige om, at det var for træls mig at sidde derhjemme, griner Anita. Så jeg tænke bare, hvornår bliver jeg SÅ klar, mens dagene ensformigt gik. Der gik 4 måneder før Anita fik grønt lys, og tilbage i jobcentret mødte hun en ny virksomhedskonsulent, Michael Johansen. Michael forstod med det samme min situation, som jo også var tilspidset med de to nye prolapser. Han havde på forhånd fået at vide, at vi ikke bare skulle kigge på praktikker – vi skulle snakke afklaring, husker Anita. Han satte virkelig skub i tingene. Vi startede en længere afklarings periode ved Børnehuset i Haarby. Michael var opmærksom på at jeg havde afprøvet en speciel stol, og han sørgede for, jeg fik igen. Jeg syntes også, han var rigtig nem at snakke med og god til at følge op, så vi både fik arbejdet med justering af arbejdstid, tidspunkter, hjælpemiddel/skånehensyn og indholdet i opgaver. Corona-nedlukning gjorde nok det tog lidt tid at komme omkring rehabiliteringstemaet, men jeg var i god kontakt med min beskæftigelsesrådgiver, Eva Olsen, gennem hele perioden, og d. 12. august blev jeg tilkendt fleksjob 9 timer/uge.

Det giver mig et mål med dagen

For mig betyder fleksjobbet, at jeg kan fastholde et arbejdsliv, hvor jeg har noget at stå op til og kommer ud blandt andre mennesker, der venter mig, fastslår Anita. Jeg vil gerne bruge min kreativitet og lære nye ting, og byde ind med det, jeg kan. Jeg prøver at fastholde en struktur i hverdagen - både for familien, og fordi jeg håber jobbet er lige om hjørnet. Derfor strikker og hækler jeg til den velgørende, frivillige gruppe; Giv og Få i Glamsbjerg; en forening, der hjælper mindrebemidlede familier på Fyn. Det giver mig et mål med dagen – og det giver rigtig god mening at lave noget til nogen, der har brug for det.
Virkeligheden er nok først rigtig ved at lande, smiler Anita, der aktuelt er i gang med jobsøgningen. Jeg har selvfølgelig forhørt mig om jobmuligheder i Børnehuset i Haarby, som selvfølgelig som alle andre har nogle udfordringer i disse Corona-tider. Men jeg håber der kommer en åbning til mig der eller et andet sted snart, for jeg vil bare gerne i gang, slutter hun håbefuldt.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens