Nyheder

Et godt grin er altafgørende, når man er syg

Assens Kommunes Kræftrehabilitering er et træningstilbud til kommunens kræftpatienter, men tilbuddet betyder lige så meget mentalt for deltagerne. Det er guld værd, fortæller deltagerne samstemmigt. Samværet med andre, der kender til det at være kræftsyg, betyder at vi på en helt anden måde kan forstå og støtte hinanden. Jeg havde det af helvede til, da jeg kom, og nu har jeg det meget bedre, fortæller 73-årige Benny Sørensen, der har taget initiativ til at fortætte træningen med nogle af de andre deltagere efter tilbuddets udløb.

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af servicen sætter en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs om cookies.

Det er rart for deltagerne at mærke kroppen på en sund måde

Det er utroligt bekræftende at have holdet, og mine små problemer i hverdagen bliver så ubetydelige i mødet med folk, der er så syge og alligevel byder ind med så meget, smiler underviser og ergoterapeut på tilbuddet, Jytte Kraft. Ud over samværet og muligheden for et fælles grin, er det rart for deltagerne at mærke kroppen på en sund måde – de mærker den så rigelig på en usund måde, fastslår Jytte Kraft.

Samværet giver lige så meget som træningen – men den kunne jeg heller ikke undvære, fastslår 73-årige Benny Sørensen (tv), der har uhelbredelig lungekræft. Her er vi sammen om det, og starter alle fra bunden. Det er positivt at se hinandens forløb, fremhæver 42-årige Maria Groth-Rasmussen (midt), der netop er erklæret helbredt for brystkræft. Her ser jeg andre, der er kommet igennem det, som smiler og griner, fortæller 62-årige Helle Wichmann Madsen (th), som aktuelt er i kemo-behandling for brystkræft. Alle tre deltager på Assens Kommunes Kræftrehabilitering.

Samværet med de andre hjælper, når man har en dårlig dag

Det sværeste ved kræften er at acceptere, hvad det gør ved min kvindelighed – og så angsten, bemærker Helle Wichmann Madsen, der først fik et bryst fjernet og derefter tabte håret. Det tog mig noget tid at forstå alvorligheden, men en uge efter operationen begyndte det at ramme mig. Og så startede kemo og hårtab. Jeg har været så vred og ked af det. Og midt i alt det, er træningen guld værd, understreger hun. Det har været så godt at komme her. Det er skønt at være sammen med andre, der har været eller er i et lignende forløb. Hvis vi har det dårligt en dag, kan de andre se det, og hjælper med at lave sjov – eller snakke om noget andet, smiler Helle.
Mammografien er falsk tryghed, pointerer Helle. Det er vigtigt, man husker at mærke efter selv, lyder rådet til andre kvinder fra Helle Wichmann Madsen.

Jeg er nødt til at leve livet og skubbe kræften væk – den skal ikke have lov at fylde alt

Det startede med et udslæt på kroppen, der ikke ville gå væk sidste efterår, beretter Benny Sørensen om, hvordan han fik at vide, han havde kræft. Der blev taget en biopsi af lungen, og det fik jeg en blodprop og en uge på sygehuset af, fortæller han alvorligt. Kræften er der stadigvæk, den kan ikke helbredes. Lægerne har holdt den nede med kemo, men jeg var nødt til at stoppe, da det gik ud over nyrerne. Men det ser ud til, at det er i ro, bemærker en ukuelig Benny Sørensen, der skal til en ny scanning i uge 43 og snakke med en læge 14 dage efter.

Jeg var helt nede både fysisk og mentalt, da jeg startede her for 3 måneder siden. Tilbuddet har betydet, at jeg er kommet fra nul til at have det godt, og jeg er rigtig ked af at skulle stoppe, bemærker en tydeligt rørt Benny Sørensen. Men jeg fortsætter træningen i Arena Assens, og jeg har lavet aftaler med nogle af de andre, når deres forløb stopper.

Man kommer i bedre form efter et udmattende forløb
– og får samtidig et godt grin

Man får det simpelthen bedre af at være her, fortæller Maria Groth-Rasmussen med et stort smil, mens hun kæmper for at følge med på spurterne på kondicyklen og samtidig fortælle om sin deltagelse på Kræftrehabiliteringen. Et smil og grin er altafgørende, når man har været syg, understreger hun. Og så kommer man også i bedre form, puster hun smilende. Det er rart at mærke fremgang efter en lang og hård omgang. Man bliver også glad, når det går godt for de andre, og vi kan støtte hinanden.
Og så har vi et frirum til at tale om kræften, og det er et lukket rum, hvor vi kan være meget åbne – men vi snakker da også om alt muligt andet, bemærker hun.

Tilbuddet her løber 3 måneder, og derefter skal jeg fortsætte selv, og det bliver nok en udfordring. De faste tider og samværet her er meget motiverende, understreger Maria Groth-Rasmussen.

Vi pisker dem lidt

For visse kræftformer har træning betydning for kræftens aggressivitet, men det kræver adrenalin; pulsen skal op, så vi pisker dem lidt, fortæller Jytte Kraft med et lille smil.
Kræftrehabiliteringstilbuddet har kørt i 5 år, fortæller Jytte Kraft, der var med til at starte tilbuddet op i forbindelse med, at det i 2014 blev bestemt, at alle kommuner skulle have et tilbud til kræftpatienter.
Vi har haft frie hænder, så de første hold har været med til at lægge rammerne. Tilbuddet indeholder forskellig træning - både fysisk og kognitivt og varer 3 måneder. Deltagerne kan både være i midt i behandlingen, færdigbehandlet eller behandlet uden helbredelse, og vi havde da vores betænkeligheder ved, hvad der kunne ske med motivationen, hvis man er erklæret uhelbredelig og den ved siden af er rask. Men vores erfaring er, at fællesskabet ligger i diagnosen.

Birgitte Storm Alm, Jobcenter Assens