Uddannelsesdrømmene blev byttet ud med en førtidspension

Tina Larsen bestod folkeskolens afgangseksamen efter en skolegang, hvor hendes ordblindhed og stammen havde udløst en del bemærkninger om at være dum. Hun ville gerne være konditor, men det kræver først en uddannelse som bager, og en dårlig ryg satte en stopper for den drøm.
”Mit næste ønske var at blive pædagog”, husker Tina tilbage. ”Men da jeg i en praktik blev fortalt, at min stammen ville forstyrre børnenes udvikling, blev det heller ikke til noget. Og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle”.
Tina kom på produktionsskole ad flere omgange for at afprøve forskellige arbejdsområder, men hun faldt aldrig rigtig til. "Jeg følte ikke, jeg hørte til der", fortæller hun. Som 19-årig fik hun i stedet tilkendt en førtidspension på baggrund af en beskrivelse af, at hendes arbejdsevne var under 50 %.
”Jeg syntes selv, jeg var alt for ung til at få pension, men det var ikke mig, der bestemte – det var den kommune jeg boede i dengang,” bemærker Tina. ”Men det gav da en slags ro, for så vidste jeg, hvad jeg havde,” tilføjer hun.

Drevet af ønsket om at være sammen med andre mennesker

Tina blev mor som 22-årig, og førtidspensionen gav hende mulighed for en meget lang barsel. Men da hun blev alene med datteren et par år senere, følte hun et behov for at komme ud og være sammen med andre.
”Jeg fik et skånejob på et plejehjem, hvor jeg havde ansvaret for opvasken”, erindrer Tina. ”Det var store industrimaskiner med mulighed for at skåne ryggen, og jeg kunne tage tingene i mit eget tempo de 20 timer, jeg var der hver uge. Men en kollega i et andet skånejob, skabte en stemning, jeg ikke kunne være i, og selvom vi prøvede at omplacere mig, måtte jeg til sidst stoppe,” husker Tina med ærgrelse.

Jeg fik stress

Tina har af flere omgange forsøgt med forskellige skånejobs, men har måttet stoppe igen. ”Jeg er drevet af ønsket om at være sammen med andre mennesker”, fortæller hun med et varmt smil. ”Men har samtidig brug for ikke at være for presset, og det er vigtigt, jeg har muligheden for at trække mig,” erkender hun.
Tinas sidste skånejob startede med, at hun spurgte et lokalt plejehjem, om de kunne bruge hende som frivillig. Hun kom i køkkenet og var glad for både kolleger og opgaver, og kom i bestyrelsen for plejehjemmets venner. Hun ønskede selv at arbejdet skulle udvikles til mere, og blev ansat som plejehjemmets første i skånejob.
”Jeg havde nok lidt for mange opgaver, og jeg fik simpelthen stress,” fortæller Tina. ”Jeg gik til lederen for at høre, om jeg i stedet kunne være i huset ved beboerne, men det var i køkkenet de havde brug for mig. Det endte med jeg gik helt ned med stress, og blev sygemeldt i stedet”.
Kort efter fik Tina en opsigelse. Hun ville stadig gerne arbejde på plejehjem - men helst med beboerne. ”Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg fik et tip om, at der måske kunne være en åbning på Strandgården”, smiler Tina.

Jeg bliver stolt og glad over den aktivitet, der er kommet i huset

Leder af plejehjemmet Strandgården, Lykke Corfixen, har ansat Tina som aktivitetsmedarbejder pr. 1. april efter 4 ugers praktik. Hun gør det med det samme klart, at det ikke er meningen at Tinas job skal erstatte faglært personale. ”Men det bidrager til en meningsfuld beskæftigelse i hverdagen, som aflaster det faglærte personale,” konstaterer hun.

”Assens kommunes plejehjem er alle Eden registrerede. Det betyder blandt andet, at man bekæmper kedsomhed og ensomhed, og her har Tina en super vigtig rolle”, fastslår Lykke Corfixen. ”Det gør noget godt i et hus som vores, når en glad stemning breder sig. Beboerne her lever deres sidste kapitel, og de kræver ikke mange aktiviteter. Men når stilheden brydes af musik, duften af nybagt brød breder sig, eller når beboerne mærker, der er en, der inviterer dem med i en aktivitet, giver det en glæde, der smitter”, fortæller Lykke Corfixen og sender Tina et varmt smil. Hun fortæller supplerende, at det efter en periode med en pandemi, der har været virkelig rå for både beboere og personale, er ekstra skønt at kunne gøre noget positivt for beboerne.

”Vi skal være et mangfoldigt plejehjem, både hvad angår beboere og ansatte”, fastslår Lykke Corfixen, og uddyber; ”Vi kan noget forskelligt alle sammen, og vi lapper over og har brug for hinanden”.
Strandgården har tidligere taget imod praktikanter, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men hvor arbejdet på plejehjemmet har givet en positiv udvikling og en gevinst for alle parter. ”Jeg tror alle mennesker skinner, når der er brug for dem”, forklarer Lykke Corfixen. ”Følelsen af at være en del af et fællesskab, at have betydning og være værdsat er noget vi alle vokser i. Det er et fokus fra min side, at hvis mit personale har det godt, så har vi et super sundt plejehjem,” fortæller Lykke Corfixen.

Jeg føler mig som en blomst, der springer ud i fuldt flor

”Jeg er blevet modtaget på Strandgården med kyshånd, og alle er så søde ved mig,” fortæller en lykkelig Tina. ”Alle ønsker mig godmorgen, og jeg har fået en leder, der spørger mig, hvordan jeg har det. Jeg føler, jeg er ved at finde min plads i livet arbejdsmæssigt, og det sker på det allerbedste sted,” smiler hun. ”Jeg tager glad på arbejde – og jeg kommer glad hjem igen, for der er så mange dejlige mennesker i huset. Det betyder alt for mig, og jeg er så stolt af at kunne yde mit,” fastslår Tina.

"Jeg håber sådan, at min historie kan inspirere – både andre førtidspensionister og plejehjem – til at skabe en lignende god historie hos dem, for jeg oplever virkelig, at min funktion er en gevinst for alle,” slutter Tina med et kæmpe smil.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens