Nyheder

Jeg skal bare lige lære at sige nej

En måned før tidligere viceborgmester, Ena Nørgaard, i november 2013 blev valgt ind i Assens Kommunes byråd, fik hun stillet diagnosen sklerose. Men hun overhørte kroppens signaler om at sætte tempoet ned. Når man går i gang med noget, så gør man det også færdigt, fastslår Ena Nørgaard, der dog måtte stoppe sit politiske liv tidligere i år. Nu skal der falde ro på livet og helbredet, og første skridt var tilkendelsen af et fleksjob på 12 timer/uge, fortæller hun.

Man skal ikke betragte jobcentret som en autoritet, der bestemmer, men som en samarbejdspartner, mener 55-årige Ena Nørgaard fra Assens, der for nylig blev tilkendt fleksjob 12 timer/uge.

En større og anden kamp end forventet

Startskuddet til Ena Nørgaards politiske karriere kom, da faderen til hendes sønner i 2010 blev dræbt af en flugtbilist. Den efterfølgende retssag efterlod en følelse af en uretfærdighed i retssystemet, hun gerne ville ændre – en lyst til at prøve at gøre en forskel. Jeg blev ret hurtigt spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Assens, og der kom en presset periode op mod kommunalvalget. Midt i det hele vågnede jeg op en morgen i marts, hvor min fod sov. I løbet af et par dage havde det spredt sig til begge ben og helt op til navlen, husker Ena tilbage. Jeg blev udredt på Mølholm og fik i oktober samme år diagnosen sklerose. Jeg informerede selvfølgelig familie og venner og partiet, men jeg skiltede ikke med det og fortsatte valgkampen. Jeg er opdraget til, at når man går i gang med noget, så gør man det færdigt – og så skulle det heller ikke have lov til at fylde hele mit liv, erklærer Ena med et skævt smil.

Forskel på arbejde og politiske møder

Jeg har været ansat ved Canon Danmark i 26 år, og virksomheden er fantastisk, og har været gode til at passe på mig. Jeg kom på halv tid efter diagnosen – og har også været sygemeldt i nogle perioder efterfølgende efter nogle store attakker i 2014 og 2015. I 2016 fik jeg et voldsomt attak, hvor vi yderligere satte min arbejdstid ned til 12 timer/uge, refererer Ena alvorligt. Jeg arbejder som kundetræner for kunder med nyindkøbte multifunktions-maskiner, og det har hele tiden været min opfattelse, at der er forskel på at være på mit arbejde og på det politiske arbejde. På jobbet er jeg fysisk aktiv og 100 % på, og det er man ikke helt på samme måde til et udvalgs- eller byrådsmøde, forklarer hun. Men i perioden 2013-2017 sad jeg med en stor formandspost, og det kunne jeg slet ikke få til at hænge sammen, for i takt med at jeg fik flere attakker, fik jeg mindre og mindre energi. Derfor vidste jeg allerede inden kommunalvalget i 2017, at det politiske arbejde skulle fylde mindre.

Jeg følte slet ikke, at mit hoved fungerede

Ved kommunalvalget i 2017 fik Det Konservative Folkeparti imidlertid et rigtig godt valg, og da Ena Nørgaard stadig var partiets spidskandidat, følte hun ikke, hun kunne lade være med at tage en post igen. Jeg blev viceborgmester, og det skal på ingen måde opfattes som om, det er en let post. Men der er ikke krav om lige så mange møder med 100 % deltagelse, som ved et stort udvalg, fx Beskæftigelse, Erhverv og Kultur. Men der gik ikke lang tid, før jeg er nødt til at melde ud, at jeg kun deltog på et minimum, fortæller Ena ærgerligt. Jeg følte ikke, at jeg slog til, følte ikke mit hoved fungerede, og jeg var konstant træt. Til sidst var det sådan, at jeg måtte tage fri dagen før byrådsmøderne, efter de første møder var jeg helt mast, og efterfølgende lå jeg med migræne i to dage. Jeg har godt nok en frihed til selv at planlægge mit arbejde, men så kunne jeg slet ikke få alt det andet til at hænge sammen. Derfor tog jeg beslutningen om at stoppe helt i februar i år.

Et positivt møde med Jobcenter Assens

Indtil for nylig har mit pensionsselskab været med inde over i forhold til arbejdet og timetal, men der var behov for en mere varig løsning – også for at skabe ro omkring mig, fortæller Ena videre. Derfor kontaktede jeg i maj Jobcenter Assens for at høre om mulighederne for et fastholdelsesfleksjob – et fleksjob hvor man støttes i at fastholdes nuværende arbejdsplads. Min beskæftigelsesrådgiver, Emine Belek, fortalte, at en afklaring kunne tage op til at år, hvilket jeg syntes var noget skræmmende. Men efter at have kigget sagen igennem vendte hun tilbage og fortalte, at så længe ville det nok ikke tage. Og fleksjobbet kom på plads for ganske nylig, fortæller hun med et smil. Jeg oplever, det er vigtigt, at vi har betragtet hinanden som samarbejdspartnere i stedet for man ser jobcentret som en autoritet, der bestemmer. Emine har også givet udtryk for at det er en fordel, jeg selv har været aktiv i min sag i forhold til at sætte lidt skub i tingene, tilføjer hun. Fleksjobbet på 12 timer/uge betyder, at nu der er ro på den front, for nu er der er en aftale, der ikke hele tiden skal forhandles.

Kroppen og hovedet siger fra

Jeg holder mig aktiv i det omfang energien tillader det, og jeg skal til for alvor at lære at lytte til mig selv og de signaler kroppen sender mig. Det er super svært at acceptere, for jeg har altid været en meget aktiv person med gang i masser af projekter, smiler Ena. Jeg var den, der sagde; ”det kan jeg da ordne”, for det vil jeg gerne, og min hjerne vil stadig gerne – men kroppen og hovedet siger fra. Jeg har overhørt signalerne for længe, men nu er jeg nødt til at lære at lytte til min krop, erklærer Ena og slutter med et grin; Jeg skal bare lige lære at sige nej.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens

Fakta om sklerose

Sklerose er en auto immun sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt, og det viser sig i form af forskellige symptomer.
Sygdommen skyldes en fejl i immunforsvaret, som går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemer altså hjerne og rygmarv, samt synsnerverne. Det der angribes er nervecellernes fedtskeder – myelinet.
Mere end otte ud af ti, der diagnosticeres med sklerose, har attakvis sklerose. Et attak er et sygdomsangreb, der kan vare i dage, uger og nogle gange måneder. Det er ofte i forbindelse med et attak, at man får mistanke om sklerose og går i gang med en udredning for eventuelt at få stillet en diagnose.
Symptomerne ved et attak kan adskille sig meget fra person til person. Ved et attak kan man opleve nye symptomer, eller at allerede kendte symptomer viser sig et andet sted i kroppen, end man er vant til; det kan blandt andet være føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben.
Efter et attak aftager symptomerne igen. Nogle kommer sig fuldstændigt efter attakket, men i cirka 50 procent af tilfældene efterlader et attak varige skader på kroppen. Som regel er der tale om milde forværringer, og man får det bedre igen i månederne efter et attak. Forværringerne i sygdommen afhænger af hvor stor skade, der er sket på myelinet. Nogle skader er så store, at de ikke kan repareres, mens andre kan heles igen af kroppen.
Der er ingen videnskabelige beviser for, hvad der udløser et attak. Mange mennesker med attakvis sklerose føler alligevel, at de kan se et mønster i, hvad der udløser deres attak. Nogle af de ting, folk påpeger som udløsende faktorer, er stress og infektioner. Det er dog vigtigt at påpege, at udløsende faktorer kan variere fra person til person.
Kilde: www.scleroseforeningen.dk