Nyheder

Med fleksjobbet kan jeg for alvor begynde at se fremad

For to et halvt år siden blev Kim Ø. Knudsen inden for et døgn ramt af to blodpropper. Efter en tid med genoptræning og en hård kamp for at bevare sin virksomhed, Syddansk Køleteknik, måtte han sidste år erkende, at skaderne efter blodpropperne var for store. Kim solgte virksomheden til Boe-therm i Assens, der heldigvis ville beholde både Kim og hans medarbejdere. Efter en afklaringsperiode i samarbejde med Jobcenter Assens, har Kim nu fået fleksjob 10 timer/uge. Det giver noget ro på den praktiske side, fortæller han.

Jeg har mest kognitive skader efter blodpropperne, fortæller 43-årige Kim Ø. Knudsen, der efter genoptræning igen kan spille fodbold. Når jeg spiller fodbold, har jeg ingen skader - på nær hvis jeg skal skælde ud, tilføjer han med et grin.

Man kan ikke lige se det…

Vi mødes i Kim Ø. Knudsens hyggelige køkken i Haarby over en god kop kaffe. Det kan ikke ses med det blotte øje, at Kim har været igennem et hårdt sygdomsforløb. Man da han begynder at fortælle, er det tydeligt, han skal lede efter ordene. Det hele starter en søndag aften, hvor Kim synes, der er noget mærkeligt med højre hånd og arm. Vi havde en opgave i Helsingør næste dag, så jeg skulle tidligt op, og gik i seng, fortæller han. Det var der stadig, da jeg vågnede. I løbet af formiddagen taler jeg sammen med min kone, og vi bliver enige om, at det kunne være en blodprop, så jeg ringer efter en ambulance, og bliver indlagt på Hillerød sygehus. De undersøgte mig nu for alt muligt andet, konstaterer Kim undrende.

Blodprop nr. 2 kom mens jeg var indlagt

Mandag aften rammer blodprop nr. 2. Den lammer højre arm og ben og mit talecenter. Jeg var bare træt, træt, træt, så jeg kan ikke rigtig huske, hvad der skete. Men jeg oplevede ikke, at de reagerede på det før næste dag. Der blev jeg scannet samtidig med, at de havde Riget med på en Skype-forbindelse. Jeg blev overført med det samme, og først på Riget får jeg diagnosen blodprop – nu var der bare to. Det var også først da, de begyndte behandlingen med blodfortyndende. Efterfølgende er der ikke rigtig nogen, der forstår, hvorfor de ikke begyndte behandlingen hurtigere – eller mere omfattende. Men sådan er det, bemærker Kim ærgerligt.

En hård opvågning

Efter nogle dage på Riget blev jeg overført til OUH i Odense og efter endnu et par dage til neurologisk afdeling i Svendborg, husker Kim tilbage. Jeg indlagt til genoptræning nogle måneder, og fortsatte den ved fysioterapeut og ergoterapeut i Assens Kommune, da jeg blev udskrevet. Samtidig passede min medarbejder, Ulrik, virksomheden. Jeg prøvede at arbejde lidt hjemmefra, men min tale var og er stadig meget udfordret, så det var udfordrende at snakke med kunderne. Min kone havde efter en sygemelding taget orlov for at hjælpe mig, så det var faktisk hende, der startede med at passe telefonen. Jeg blev langsomt bedre, men der er både op- og nedture i sådan et forløb, og det er super hårdt. Også for familien, konstaterer Kim, og tilføjer; vi har været på overarbejde begge to.

Jeg måtte erkende, det ikke gik med egen virksomhed

Min kones orlov sluttede, og så skulle hun jo passe sit arbejde igen. Jeg kæmpede for at kunne blive ved med at have virksomheden. Der har været både gråd, frustration, vrede og skæld ud fra min side, for jeg havde jo ikke kræfterne til det, fortæller en synligt berørt Kim. I august 2019 måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne blive ved. Jeg var nødt til at være noget for min kone og børn også, men alt overskud gik til virksomheden. Jeg måtte finde en køber til virksomheden. I marts 2020 solgte jeg til Boe-therm i Assens, der heldigvis tog mig og mine medarbejdere med i købet, smiler Kim. Undervejs informerede jeg Jobcenter Assens om min beslutning, og med salget til Boe-Therm kunne jeg starte afklaring i min egen virksomhed med opgaver, jeg kendte i forvejen. Det betyder meget for min faglige stolthed, at jeg kan blive inden for mit fag.

Min kone har været en kæmpe støtte

Afklaringen landede på 10 timer/uge med 75 % effektivitet, for jeg er stadig ramt på hastigheden. Jeg har fortsat føleforstyrrelser og svært ved at styre min højre hånd, så jeg har lært mig at skrive med venstre. Derudover har blodpropperne efterladt kognitive skader, fx i forhold til at læse og skrive. Det var jeg super god til før, så det er vildt frustrerende. Timerne er i øvrigt et gennemsnit, for jeg kan arbejde lidt hurtigere på værkstedet, end på kontoret, bekender Kim.
Jobcentret var ikke så meget inde over det første år, for der havde vi en hjerneskade koordinator, Maria, der var samlende kontakt. Vi var super glade for hende, for hun vidste, hvad hun snakkede om, og det gav både min kone og mig en tryghed, fortæller Kim med et lille smil. Der er ikke så mange at sammenligne med i mit tilfælde. At blive så hårdt ramt af blodpropper, ses oftere ved ældre mennesker, end hos selvstændigt erhvervsdrivende i den arbejdsdygtige alder. Ud over Maria fik vi en dygtig virksomhedskonsulent på i forhold til afklaringen, og både hun og vores beskæftigelsesrådgiver vidste også, hvad de snakkede om, så det var været fint. Men min største støtte har helt sikkert været min kone, erklærer Kim både kærligt og rørt. Hun forstår mig og min situation, og når jeg mangler ord, kan jeg trygt lade hende tale for mig, slutter han taknemmeligt.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens