Nyheder

Nyd livet mens du har det

Kræften vender dit liv på hovedet, og man bliver en helt anden person af at gå igennem sådan et forløb, er dagens tre deltagere på tilbuddet Kræftrehabilitering enige om. Man går ikke i petitesser på samme måde, og lægger mærke til detaljer, man ikke så før. Jeg nyder livet på en helt anden måde, erklærer 59-årige John Johansen, der har uhelbredelig knoglemarvskræft. Det er på en måde bedre at vide, man har 10 år tilbage og få det bedste ud af dem, end man aldrig tænker over, hvad livet betyder, tilføjer han.

Vi kører bl.a. med mindre hold og gør mere rent, fortæller fysioterapeut på kræftrehabilitering, Lene Hendze Pedersen, her ved siden af John Johansen på cyklen bagerst. Forrest cykler Joan Østerberg (tv) og Helle Wichmann Madsen (th).

Vi er her stadig

Knæk Cancer 2020

Assens Kommune har stadig et tilbud om 3 måneders kræftrehabilitering trods Covid-19. Vi spritter af og gør meget mere rent – og så er der krav om mundbind, fortæller fysioterapeut, Lene Hendze Pedersen. Vi kører små hold med én terapeut, og så må vi kun bruge ét lokale, så vi kan ikke både bruge maskiner og redskaber. Det giver ikke samme mulighed for at se noget forskelligt og sparre på tværs, men sådan er det aktuelt, og det vigtigste er, at vi stadig er her. Håbet er, at vi kan lave et udehold, for udendørs træning er let at overføre til træning derhjemme, smiler Lene Hendze Pedersen, og tilføjer at der kontinuerligt arbejdes på at give det bedste tilbud inden for de rammer og restriktioner, der er.

Kvinder skal huske at rage lidt på sig selv

Min mand mærkede en knude, som jeg ikke havde opdaget selv, fortæller Joan Østerberg, der for 1 år siden fik konstateret brystkræft. Jeg havde jo været til mammografi, men det skal man altså ikke stole blindt på, fastlår hun. Det var rigtig svært at forholde sig til, at ens bryst skulle fjernes, men det skulle det jo – ellers blev jeg ikke rask. Det at komme her betyder, at jeg får motion. Hvis jeg ikke havde det tilbud, ville sofaen sidde fast på ryggen af mig, smiler hun skævt, og resten af holdet samtykker med et grin. Jeg er bekymret for, hvad jeg skal gøre, når jeg er færdig her, for jeg har brug for at gå til noget, hvor andre venter mig. Den nærmeste fremtid byder på en masse usikre ting, som bekymrer Joan. Jeg er bekymret for fremtiden. Bl.a. begynder jobcentret at røre på sig, og da mit firma lukkede, mens jeg var syg, skal jeg finde et nyt job, og jeg føler mig slet ikke stærk nok endnu, fortæller hun beklemt.

Joan Østerberg, 54 år.
Brystkræft

Jobcentret plejer at være en del af pakken

Normalt er det en integreret del af tilbuddet om kræftrehabilitering, at der jævnligt kommer en beskæftigelsesrådgiver fra jobcentret og træner med. Så kan man få stillet de spørgsmål, der fylder og få forventningsafstemt under uformelle forhold, fortæller Lene Hendze Pedersen. Den del har man desværre måttet sortere fra for at passe på deltagerne i forhold til at begrænse smittekilder af Covid-19.

Jeg savner den kognitive træning, for kemoen påvirker hukommelsen

John Johansen fik konstateret knoglemarvskræft for halvandet år siden, og han er også genganger ved kræftrehabiliteringen. Første kemokur slog kræften ned, men fjernede den ikke, og jeg kan heller ikke blive helbredt, fortæller John åbent. Derfor er det vigtigt, jeg holder mig i gang fysisk, for formen betyder både noget for, hvordan kroppen klarer kemoen, og for hvilken behandling man kan tåle. Det er vigtigt tilbuddet er her, så man kan komme i gang med træningen. Jeg har en cykel i stuen derhjemme, men den trækker ikke så meget. Men træningen her – den passer jeg, fastlår han med et smil. Jeg kommer også, når jeg er flad, for selvom coronaen har begrænset det sociale, er det stadig hyggeligt at sige hej, og vi kan både snakke lidt ved træningen og omklædningen.

John Johansen, 59 år.
Knoglemarvskræft

Man fjerner ikke bare et bryst, får et nyt og kommer videre

Helle Wichmann Madsen er genganger ved kræftrehabiliteringen. Sidste år var vi en flok, der fortsatte træningen i Assens Arena. Jeg fik en knude i det andet bryst, som heldigvis var godartet, men efter det kunne jeg slet ikke komme i gang igen. Jeg kunne ikke se mig ud af det. Og alt blev lukket ned pga corona. Jeg har haft store problemer med arret efter mit bryst blev fjernet, og har derfor Lene som fysioterapeut. Da hun så, hvor langt jeg var nede, fik jeg en plads på holdet. Det nye forløb slutter om en uge, men jeg har det også meget bedre, smiler Helle, der ud over kræftrehabiliteringen har gået hos OUH kræftafdelingens psykoterapeut samt deltaget i mental træning ved Kræftens Bekæmpelse. Lene gav mig håb, og snakken og samværet med de andre, har fået mig op igen. Det betyder en kæmpe forskel, at man kan mærke de andre bliver glade, når man kommer.

Helle Wichmann Madsen, 63 år.
Brystkræft

Man tager ikke livet for givet mere

At få kræft vender dit liv på hovedet, er de 3 deltagere enige om. Man bliver en helt anden person af at gå gennem sådan et forløb. Jeg lægger mærke til detaljer, jeg ikke så før, og så er jeg blevet mere følsom, fortæller John Johansen, og Helle Wichmann Madsen og Joan Østerberg er enige. De er også enige om, at man ikke tager livet for givet mere, og lærer at man skal nyde det, mens man har det.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens