Pjecer

Aktiv Jobsøgning

Fokus på at styrke din jobsøgning

Aktiv Jobsøgning som et tilbud jf. Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats

Aktiv Jobsøgning er et 14 dages intensivt kursus til dig, der er 30+, ledig og jobparat og som ønsker hjælp til din jobsøgning. Formålet er at styrke din jobsøgning, så du kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Sådan bliver du tilmeldt

Du bliver tilmeldt via din jobformidler, som sørger for at du får en plads på første ledige hold.

Sådan foregår det

Aktiv Jobsøgning foregår både fysisk og online, så du skal kunne betjene en PC.
Hvis du ikke har adgang til en pc i de 14 dage kurset varer, kan du få en stillet til rådighed ved at deltage i online-delen ved at anvende en udlånt pc på jobcentret. Dvs. hvis du selv har en pc og internetadgang, kan du deltage i online-delen hjemmefra - og ellers deltager du ved fremmøde.

Når vi mødes fysisk vil det foregå på:
Kompetencecenter Kompasset på adressen Niels Kjærbyes Vej 9, 5610 Assens.
Bus 110-111, 130-132 samt 151-152 stopper lige udenfor. Find tider på fynbus.dk

 

Kurset indeholder råd, vejledning og undervisning i:

  • at skrive CV og ansøgning, såvel målrettet som uopfordret
  • at præsentere egne styrker og kompetencer på nye måde,
  • at opbygge og bruge eget netværk i sin jobsøgning
  • jobsøgningsportalen Candeno, hvor du kan opbygge dine ansøgninger og CV’er og få sparring online
  • kunsten at gå til jobsamtale
  • at tage kontakt til virksomheder
  • at arbejde struktureret med jobsøgning

Kurset har en fast underviser. der supplerer med gæsteundervisere efter lektionens indhold og tema.

Undervisningstiden ligger dagligt 8.30-12.00, og du vil modtage en undervisningsplan inden kursus start, så du ved hvilke dage, der er online, og hvilke der er med fremmøde.

Aktiv Jobsøgning i printvenlig version

Underviser

  • Underviser
    Anne Sofie Fraenkel