Pjecer

LinkedIn for jobsøgende

Fokus på LinkedIn i din jobsøgning

LinkedIn for jobsøgende som et tilbud jf. § 32 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats

Fokus på LinkedIn i din jobsøgning

LinkedIn for jobsøgende er til dig, der

  • har behov at få optimeret din LinkedIn profil, eller
  • gerne vil introduceres til LinkedIn.

Tilbuddet henvender sig til alle ledige, der ønsker at bruge LinkedIn aktivt i jobsøgningen, og gerne vil blive bedre til dette.

  • 42% af virksomhederne bruger LinkedIn som rekrutteringskanal
  • 67% af virksomhederne bruger LinkedIn som researchkanal til at undersøge kommende medarbejdere
  • 37% af de store private virksomheder har udelukkende brugt LinkedIn eller et andet socialt medie som rekrutteringskanal.

I dag kan dit online CV være afgørende for, at din kommende arbejdsgiver udvælger netop din faglige profil. Målet med LinkedIn for Jobsøgende er, at guide dig til, hvordan du får det bedste online CV, udvider dit professionelle netværk, samt bruger LinkedIn i din jobsøgning.

Sådan bliver du tilmeldt

Tilmelding kan ske i receptionen på Jobcentret - eller ved at du aftaler med din jobformidler, at du gerne vil tilknyttes tilbuddet LinkedIn for Jobsøgende.
Oplys gerne om du har en profil i forvejen.
Du vil enten modtage en mødetid med det samme - eller få en indkaldelse, hvor du bliver informeret om tid og sted. Undervisningen foregår hver onsdag kl. 13.00-15.00.

Sådan foregår det

Tilbuddet består af et oplæg med følgende emner:

  • Den gode profil
  • Hvad skal jeg fortælle med min profil?
  • Hvordan finder man virksomheder og personer?
  • Hvad vil det sige at ”netværke”?
  • Hvordan skabes den gode kontakt?

Herudover er der introduktion for dig, der endnu ikke har en profil på LinkedIn.

Du er velkommen til at medtage din egen computer, så du får lært redskaberne på en enhed, som du kender og er tryg ved. Der stilles også computere til rådighed i undervisningen.
Husk at medbringe et vellignende, elektronisk foto samt NemId.

Det er vigtigt, at du husker at melde afbud, hvis du bliver forhindret. Så kan en anden få glæde af din tid. Kontakt Jobcentret på tlf. 6474 7059

 

LinkedIn for jobsøgende i printvenlig version

Undervisningsteam

  • Virksomhedskonsulent
    Jens Corfitzen