Pjecer

Nyttejob/Serviceteam

Nyttigt arbejde for din ydelse

Tilbud jf. § 42a i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats

Kort om Nyttejob

Nyttejob er et tilbud, som trådte i kraft med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.

Målet med nyttejob er, at du skal indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttige opgaver for din ydelse efter princippet "du skal yde, for at kunne nyde".

Hvis du er under eller over 30 år og jobparat kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager, skal du finde et arbejde. Indtil du finder et arbejde, kan du blive henvist til at arbejde for din kontanthjælp/ dine dagpenge i form af et nyttejob i 4 uger.

Hvis du er kontanthjælpsmodtager, skal du deltage i Nytteindsats 25 timer om ugen.
Hvis du er dagpengemodtager, skal du deltage i Nytteindsats 20 timer om ugen.

Timerne vil ligge indenfor Jobcentrets åbningstid.

Sådan starter du i Nyttejob

Du bliver informeret af Jobcentret om, at du er henvist til nyttejob, samt om tid og sted for første arbejdsdag.

Du skal den allerede den første dag møde op i tøj, der kan tåle lettere, fysiske arbejdsopgaver.
Ved behov for særlig påklædning til udendørsopgaver, vil dette blive udleveret.

Husk madpakke :-).

OBS: I forbindelse med opstart i Nyttejob indhentes børneattest af Serviceteamets Holdleder.
Du vil derfor modtage en mail fra Rigspolitiet i din e-boks med anmodning om samtykke, som du skal godkende med NemId.

Sådan foregår Nyttejob

Et nyttejob er tilknyttet til Assens Kommunes Serviceteam, og du møder på Savværksvej 32 i Glamsbjerg. Arbejdsopgaverne foregår på kommunens offentlige institutioner eller naturområder, og vi sørger for transport til og fra opgaverne.

En til to dage om ugen bliver vi på Savværksvej 32, hvor du vil modtage vejledning og støtte til din jobsøgning.

Nyttejobbet behøver ikke at tjene noget bestemt uddannelses- eller beskæftigelsesmæssigt formål, men det kan hjælpe dig til at fastholde en hverdagsstruktur og holde dig aktiv, samt vise du er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du har pligt til at overholde aftalerne vedr. nyttejobbet, og hvis du udebliver uden rimelig grund, kan det påvirke udbetalingen af din ydelse.

Nyttejob i printvenlig version

  • Holdleder, serviceteam

    Martin Collins

    Tlf. 6474 6730

     

  • Serviceteam, medarbejder

    Dan Andersen

    Tlf. 2964 7418