Økonomisk vejledning
Fokus på den daglige økonomi
Få styr på dit husholdningsregnskab
Jobcentret har et godt tilbud til dig, der oplever, du er begrænset i dit liv på grund af din økonomi.
- Har du mistet overblikket over din økonomi?
- Bruger du penge, du ikke har?
- Er din økonomi stram, og oplever du at have mistet kontrollen?
- Har du altid overtræk på din konto?
- Har du svært ved at tale med din bankrådgiver?
Så er økonomisk rådgivning det rette tilbud for dig
Sådan bliver du tilmeldt
Du aftaler med din beskæftigelsesrådgiver/jobformidler, at du gerne vil deltage på forløbet, og der bookes en tid i Assens hos økonomivejleder Grethe Axelsen en onsdag i tidsrummet 8.00-16.00.
Herudover har Grethe behov for oplysning om:
- Navn
- Fødselsdato (ikke CPR)
- Om du har været i arbejde/under uddannelse
Din beskæftigelsesrådgiver/jobformidler skriver oplysningerne, når I booker tiden.
VIGTIGT: Husk endvidere at medbringe dit Nem ID.
Sådan foregår det
Ved første møde vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, hvor du giver dit samtykke til, at Grethe får indsigt i dine økonomiske forhold.
I arbejder sammen på at få et overblik over din økonomiske situation. Når der er skabt overblik, vil du få hjælp og indsigt i relevante styringsredskaber.
Hvis du oplever det er uoverskueligt eller et stort pres, kan du få hjælp til at tale med din bank og dine eventuelle kreditorer m.fl.
Varighed er forskellig og afhænger af hvor kompleks din økonomi er.
Økonomisk vejledning i printvenlig version
Økonomisk vejleder
-
Økonomivejleder
Grethe Axelsen
Tlf: 30577195 (onsdage)