Småjobs

Når få timer gør en stor forskel

Et udpluk af Den Gode Historie med fokus på småjobs

Når få timer gør en stor forskel

Ved at klikke på billedet, finder du pamfletten;
Når få timer gør en stor forskel
- i en printvenlig PDF.

Bag om Den gode historie

Den gode historie består af succesfulde fortællinger om borgere, der trods udfordringer har fundet vejen til arbejdsmarkedet - med hjælp fra jobcentret, vores indsatser eller en
virksomhed, som har gået et ekstra skridt for, at alle ender kan mødes. Det kan også være fortællingen om, hvor meget vi kan, når vi arbejder sammen på tværs af kommunen.
Oftest er det en blanding af alle ovenstående ingredienser.

Jobcentret står for skud, hvis sagsforløb og kommunikation kører skævt. Der skal vi huske på, at det kan være skræmmende for den næste borger at træde ind i jobcentret, hvis det er den eneste for-fortælling, de har mødt. Med Den gode historie, vil vi dele de gode fortællinger med ledige eller sygemeldte borgere, så de kan føle sig trygge ved, at Jobcenter Assens er stedet, hvor de kan få den hjælp, de har brug for.

Den gode historie er også en måde at vise Jobcenter Assens som en god arbejdsplads, og vi vil gerne fortælle de historier, der er med til at skabe stolthed blandt vore egne medarbejdere.

Assens Kommune har heldigvis mange virksomheder - både offentlige og private - der tager et stort socialt ansvar (CSR) ved at modtage borgere, som har brug for en ekstra hånd for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Med Den gode historie ønsker vi at udbrede, hvad det er, virksomhederne gør, og hvorfor de gør det - både for at hylde dem og for at inspirere andre virksomheder til ligeledes at tage et socialt ansvar. CSR taler både til mave, hjerte og hjerne sådan forstået, at indsatsen giver en god mavefornemmelse, det går lige i hjertet at gøre en forskel for et menneske, og for hjernen er der det rent praktiske i, at indsatsen frigør velfærdskroner, når vi bidrager til at ”Alle skal med”.

Dette udpluk af historier fra det seneste år har et fokus på; Når få timer gør en stor forskel. Historierne viser, at det betyder noget for os mennesker at være en del af arbejdsmarkedet
- en del af en helhed - også selvom vi måske kun kan arbejde få timer. Virksomhederne fortæller generelt, at det giver en god fleksibilitet med medarbejdere, der ikke nødvendigvis skal passes ind med 37 t /uge. Mindre timetal kan man koncentrere omkring tidspunkter og områder med spidsbelastninger. Dette er også baggrunden for det aktuelle fokus på småjobs, som ligeledes kan give en masse fordele for ledige borgere, der kan arbejde fuld tid. Småjobs kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan give opkvalificering, tæller som erfaring, kan skrives på CV’et og vil give en lille økonomisk gevinst i indkomsten. Småjobs er også netværk på arbejdsmarkedet - og al erfaring viser, at det er lettere at få et job, når man er i job.

Vi håber, at Den gode historie vil bidrage som inspiration til endnu flere gode historier i Assens Kommune.